Affaldets rejse

De primære råvarer i glasproduktion, såsom sand, soda og kalk, anses for stort set ubegrænsede ressourcer. Men under produktionen af spritnyt glas bruges der store mængder energi og der udledes meget CO2 bl.a. til minedrift, transport og forarbejdning. Derfor er det genanvendte glas er en stor fordel i produktionen, og det er med til at skabe en betydelig energibesparelse hos glasværkerne. 

Glasproduktion er utroligt energikrævende, og faktisk er glasværket Ardagh Glass Holmegaard en af de største energiforbrugere i hele Danmark – derfor kan det i den grad betale sig både økonomisk og på klimakontoen, når det genanvendte glas indgår i produktionen af nye glasprodukter.   

Glasaffaldets rejse 

Vi indsamler glas ved private husstande via sækkeordningen, ved miljøstationer fx i etageejendomme og på genbrugspladserne. Glas og metal behøver ikke været helt rent, når det lægges i sækken eller i containeren. Snavs og madrester bliver brændt af under genanvendelsen og madresterne er faktisk med til at starte en biologisk proces, der nedbryder etikketerne så de lettere kommer af. Derfor kan man nøjes med at skylle glasset let og sætte låget på igen.  

Efterspørgslen på brugt glas er meget stor, og genanvendelsespotentiale er også stort fordi glas kan genanvendes og smeltes om til nye produkter uendeligt mange gange. Porcelæn, ildfaste fade, grydelåg og keramik skal ikke i glasfraktionen, og det kan ødelægge fraktionen. Derfor bliver glasset samlet på genbrugscenteret på Nordre Kobbelvej hvor vi manuelt fjerner grove fejlsorteringer.   

Glasset fra Fredericia bliver kørt til Reiling i Næstved hvor det bliver blandet med glas fra andre danske kommuner. Glasstykker med etiketter bliver sorteret fra og lagt til side i en kæmpestor bunke med flere tusinde tons glas. Glasset er fyldt med forskellige mikroorganismer pga. resterne af marmelade og de andre fødevarer, som emballageglasset har indeholdt, og mikroorganismerne hjælper med langsomt at nedbryde den lim, der holder etikkerne på glasset fast. Efter et par måneders opbevaring, er limen godt nedbrudt og glasset kan nu sendes igennem anlægget hvor etikkerne opløses og sorteres fra. Undervejs i processen bliver plast- og metallåg sorteret fra og fraktionen bliver udsat for særlige røntgenstråler, som opdager glas med et højere smeltepunkt end 1600 grader fx ildfaste fade og glas fra brændeovne og grydelåg, som ligeledes sorteres fra.  

Den efterhånden renere og renere glasfraktion farvesorteres i to kategorier, nemlig klart glas og en mix. Glasset skal være utroligt rent, for at kunne bruges i den videre genanvendelsesproces. Ud af et helt ton glas, som skal afsættes til et glasværk, må det maks. indeholde 20 gram keramik, sten og porcelæn, 5 gram metal og 300 gram organisk materiale dvs. i alt kun 325 gram urenheder pr. ton.   

Fra Reiling i Næstved sendes glasset 10 km nord på til glasværket Ardagh Glass Holmegaard. Ardagh producerer mange typer af emballageglas – alt fra pilleglas til sodavandsflasker og marmeladeglas, og glasværket producerer ca. to millioner enheder om dagen.   

Kilder: Reiling Gruppen, Ardagh Glass Holmegaard, WasteTech

Der bruges markant mindre ressourcer på at producere genbrugspapir end spritnyt papir. I produktionen af genbrugspapir bliver der brugt 100 % mindre træ og ca. 72 % mindre energi, 83 % mindre vand og 53 % mindre CO2.  Papir er lavet af træfibre, og hver gang det genanvendes, bliver træfibrene forkortet og kvaliteten lidt dårligere. Man siger, at pap og papir kan genanvendes ca. syv gange. Til sammenligning kan metal og glas genanvendes uendeligt mange gange – hvis altså det bliver sorteret fra og ikke ender i restaffaldet.   

Trykkerier bruger generelt ofte en meget fin papirkvalitet, som er det jomfruelige papirprodukt dvs. papir der er lavet af friske, nye træfibre og ikke af genanvendt papir. Almindeligt printerpapir er et genanvendt papirprodukt, og man kan se det på farven som er lidt mørkere og mere grynet end det helt fine, hvide trykpapir. Man ser samme farveændringer endnu tydeligere med avispapir, som er lavet af papir der har været genanvendt flere gange før og derfor er i endnu grovere kvalitet.   

Papiraffaldets rejse 

I Fredericia indsamler vi mange forskellige typer af papir fra borgerne fx printerpapir, magasiner reklamer og aviser. Vi indsamler også papir fra kommunale bygninger fx fra daginstitutioner og skoler i kommunen. Det papir, som vi indsamler i Fredericia bliver samlet på genbrugscenteret, hvor vi fjerner grove fejlsorteringer. Det tager ca. en time at fjerne de grove fejlsorteringer fra et stort læs papir, og eftersorteringen betyder, at vi får en meget bedre pris for papiret, når vi sælger det videre – derfor kan det i dén grad betale sig at fjerne de værste fejlsorteringer.   

Når papiret ankommer til Steinbeis i Tyskland, bliver det revet i mindre stykker, og der tilføjes vand, som opløser det og skaber en grødet, ensartet masse kaldet pulp. Undervejs i processen bliver rejectet sorteret fra fx metalklips og plastikruder fra kuverter. Den rensede papirmasse drænes, tørres og glattes i en papirmaskine, før den bliver til nye papirprodukter fx printerpapir. Papirmaskinen producerer store ruller, som hver indeholder et 50 km langt bånd af papir og som vejer 25 tons pr. rulle. Til slut skæres papiret ud fx i A4-ark og det pakkes og klargøres til at blive sendt ud til Steinbeis' kunder, som sælger det videre.   

Genanvendelsesprocessen kræver store mængder vand, og derfor har Steinbeis lavet et næsten lukket vandkredsløb på fabrikken, så vandet bruges igen og igen. Det reject som sorteres fra under genanvendelsesprocessen består af en masse små stykker plast og metal, som brændes af på fabrikken og bruges til at skabe varme og el til genanvendelsesprocessen.   

Kilde: Steinbeis Papier, HCS  

Madaffaldet i Fredericia indsamles sammen med restaffald i todelte skraldebiler, hvor de to affaldstyper bliver holdt adskilt. Madaffaldet køres herfra til et anlæg, der omdanner madaffaldet til en grødet masse kaldet pulp, som senere bliver til biogas og til slut ender de sidste rester som gødning på danske marker.  Pulpningsanlægget modtager madaffald fra private borgere men også fra virksomheder fx store fejlproduktioner fra fødevareproducenter og store restpartier, som er gået over sidste salgsdato. 

Madaffaldet roteres så poserne åbnes og hele massen bliver blandet godt sammen, og ført videre til pulperen, hvor der tilføjes store mængder vand. I pulperen kan der være cirka 2,5 tons madaffald som fortyndes med 300-500 liter vand alt efter hvor våd eller tør pulpen er. Hvis der fx er kommet et stort restparti med mel, brød eller havregryn kræver det mere vand end relativt vådt madaffald fra private husstande. Pulpen omrøres og allerede efter 10 minutter er massen tilstrækkeligt blandet og udtyndet. Herefter føres det igennem en stor si, som sigter emballagerester og skraldeposer fra det opløste madaffald. 

Anlægget bruger ikke rent drikkevand til processen med i stedet overfladevand fra omkringliggende forsinkelsesbassiner. Det er bassiner hvor regn- og overfladevand fra hustage, veje og marker lander i store søer, inden det føres langsomt videre til nærmeste spildevandsanlæg.  

Den færdige biopulp sælges til biogasanlæg. Den biomasse der er tilbage efter biogasprocessen bruges som gødning på de danske marker.  

Kilde: Gemidan

Hvert år indkøber danskerne tonsvis af smartphones, bærbare computere, fjernsyn, elektriske tandbørster, barbermaskiner, vaskemaskiner og anden elektronik. Vi er et af de lande i verden, der forbruger mest elektronik per indbygger og det danske indkøb af elektronik er gennem årene steget voldsomt. I 2013 blev der solgt 138.365 tons elektronik på det danske marked, og i 2021 var tallet steget til 254.934 tons - næsten en fordobling på bare otte år.   

Elektronikaffaldet rummer værdifulde materialer som guld, kobber og nikkel. Fx indeholder en smartphone op til 60 forskellige grundstoffer, hvoraf mange kan genanvendes i andre produkter. Selvom elektronikaffaldet sorteres, adskilles og ressourcerne genanvendes, så taber elektronikken langt størstedelen af sin værdi når det ender som affald. Generelt set er der ca. 170 gange større økonomisk værdi i et elektronikprodukt, der genbruges (evt. efter at være blevet repareret) end i den tilsvarende mængde elektronikaffald. Fx vil en køkkenmaskine, der har en økonomisk værdi på 2.000 kroner, kun have en affaldsværdi på ca. 12 kroner. Derfor er det store materiale- og energiressourcer og ikke mindst store økonomiske værdier, der hvert år destrueres i det danske samfund, når forbrugerelektronik bliver til elektronikaffald.  

Elektronikaffaldets rejse 

Elektronik inddeles i kategorierne småt elektronik, som er produkter og ledninger under 50 cm og stort elektronik, som er større. I Fredericia kan småt elektronik lægges i en fire-liters frysepose med knude på toppen af restaffaldsbeholderen hos private husstande, eller det kan afleveres på en af genbrugspladserne sammen med stort elektronikaffald.   

Elektronikaffald er underlagt det såkaldte WEEE-direktiv, der placerer ansvaret for affaldshåndteringen hos producenterne, som dermed selv skal tage deres produkter tilbage og sikre den rette sortering og genanvendelse.  WEEE-ordningens aftager af elektronik skifter hvert år. I de følgende beskrivelser tager vi udgangspunkt i afsætning via Elretur.  

Elretur afhenter elektronikaffaldet og kører det til Behrendt Recycling i Tyskland hvor det bliver behandlet og forberedt til genanvendelse. Først bliver det grovsorteret og alle elementer, som er potentielt farlige at håndtere, bliver sorteret fra. Derefter bliver elektronikaffaldet neddelt og knust til små dele i en shredder. Herfra køres det gennem mere end 30 forskellige procestrin, hvor lasere, røntgen, magnetisme og optiske sensorer bruges til at skille materialerne fra hinanden.  

Omkring 75 % af materialerne i elektronikskrot kan genanvendes, mens cirka 15 % sendes til forbrænding. Den sidste rest deponeres, hvilket fx gælder materialer, som er tilsat bromerede flammehæmmere. Det er kemikalier, der kan tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i f.eks. computere og fjernsyn.   

Til slut ender materialerne i særskilte bunker klar til at blive solgt videre og genanvendt i nye produkter. Fx kan kobber fra ledninger sendes til et kobbersmelteanlæg, de guldholdige printkort kan ligeledes sendes til omsmeltning og den plast, der ikke er bromeret, kan genanvendes til nye plastprodukter.   

Kilder: Elretur, WasteTech

Farligt affald er typisk kendetegnet ved en eller flere farlige egenskaber fx kan det være brandfarligt, sundhedsskadeligt, miljøfarligt, giftigt eller ætsende ved enten at være surt eller basisk. Det er uhyre vigtigt, at farligt affald håndteres korrekt og med respekt, så man undgår farlige situationer.  

Det farlige affalds rejse 

Vi indsamler det farlige affald via genbrugspladserne og via kassen til farligt affald, som borgere og udlejere kan bestille til private husstande eller miljøstationer. Man må ikke læge alle typer af farligt affald i kasserne. Det skyldes, at medarbejderne i bilerne og personalet ved Motas, som tager imod det farlige affald, skal kunne håndtere det på en sikker måde. I kasserne til farligt affald må man lægge spraydåser, visse kemikalier så som klorin, acetone, afkalkningsmidler, håndsprit, insektgift, ukrudtsmidler, neglelak og maling – dog ikke genstande så store, at kassen ikke kan lukkes tæt.  

På genbrugspladserne må man aflevere flere forskellige ting. Her kan man også komme af med fx fyrværkeri, lithiumbatterier, store gasflasker og store beholdere med kemikalier. Der er visse ting, som ikke hører til farligt affald hverken i kassen eller på genbrugspladsen. Fx hører ammunition, sprængstoffer og våben ikke til blandt farligt affald, og man skal i stedet kontakte politiet, mens medicinrester og kanyler skal afleveres på apoteket.  

Nogle gange får vi ting ind på genbrugspladsen, som absolut ikke hører til, og som er til fare for personalet og borgerne på pladsen. Fx stod der en dag pludselig borgere med fem store krysantemumbomber. Så er vi nødt til at tilkalde politi og bomberydere, som kan hjælpe med at komme forsvarligt af med det. Vi har også tidligere set håndgranater og nødraketter, som heller ikke hører til på genbrugspladsen, men som skal afleveres hos politiet.  

Motas håndterer det farlige affald, som indsamles i Fredericia. Motas henter det farlige affald fra genbrugspladserne og opbevarer det efter affaldstype sammen med tilsvarende farligt affald fra de andre kommuner. Herfra sendes det videre til forskellige aftagere i og uden for Danmark, som håndterer det. Samlet set er størstedelen af det farlige affald fra genbrugspladserne forbrændingsegnet, og meget går derfor til Energnist i Kolding.  

Eksempelvis må spraydåser gerne brændes på visse forbrændingsanlæg, men kun under ordnede forhold og Energnist skal kunne styre hvornår og hvor mange spraydåser de sender i ovnene ad gangen. Derfor skal spraydåserne sorteres som farligt affald og ikke som brændbart affald. Det samme gælder maling, de udgør en stor andel af det kommunale farlige affald og som også er forbrændingsegnet under de rette forhold.  

Andre dele af det farlige affald kan ikke forbrændes på et almindeligt anlæg, og det sendes derfor til specialiserede anlæg fx ryger ætsende væsker til Fortym i Nyborg. Hos Fortym brænder ovnene 4-500 grader varme end hos de almindelige forbrændingsanlæg og de når dermed op på 12-1300 grader og nogle gange endnu varmere.  

Den intensive varme er dels til for at sikre, at de farlige stoffer i affaldet er brændes fuldstændig væk fx bliver mange af de giftige og skadelige PFAS-stoffer først destrueret ved over 900 grader. Dels sikrer den høje varme at der er så lidt slagger tilbage som muligt, dvs. så lille en restmængde tilbage efter afbrændingen som muligt.  

De ætsende syrer og baser, som kommer fra husholdningerne er ofte i små beholdere, og de må sendes direkte i ovnen. Men større mængder ætsende væsker fra industrien kan komme i store palletanke med ren syre, som sendes igennem Fortums neutraliseringsanlæg. Her tilføjer man syre til baser eller man tilføjer base til syrer, for at neutralisere væsken, og nogle gange kan væskerne lukkes ud som ganske almindeligt spildevand. 

Det er uhyre vigtigt for Fortums arbejdsprocesser, at de kan stole på deklarationerne på det farlige affald, så de ved præcist hvad affaldet indeholder. Fx modtog Fortum engang farligt affald fra en kunde, som ikke havde deklareret at det indeholdt 100 kg aluminiumspulver. Pulveret er utroligt brandbart, og skulle derfor have være smidt i ovnen af flere omgange, men i stedet røg det hele i ovnen på én gang hvilket skabte en stor, ukontrolleret eksplosion i ovnen. Vinduerne rystede flere hundrede meter væk og det skabte væsentlige skader på ovnen, men heldigvis kom ingen til skade.  

Motas har også eksempler på farlige situationer med det farlige affald. Et nyligt eksempel var en adresse, som havde en beholder med æter stående. Flydende æter udgør ingen særlig risiko, men hvis det bliver gammelt og begynder at krystallisere er det utroligt sprængfarligt. Ejerne af beholderen så begyndende krystallisering på toppen af beholderen omkring låget, så de måtte kontakte beredskabet der rykkede ud på stedet med en Rullemarie, som fjernede og destruerede beholderen. 

Generelt er det uhyre vigtigt, at alle regler for håndtering, emballering og transport af det farlige affald udføres korrekt. Reglerne er til for at beskytte alle personalegrupper, som har berøring med det farlige affald både på genbrugspladsen, hos Motas og de slutaftagere som håndterer og destruerer affaldet.    

Kilder: Motas, Fortum 

Restaffaldet i Fredericia indsamles i skraldebiler med to adskilte rum (ét til madaffald og ét til restaffald), som passer til affaldsbeholderne, der står ved de private husstande. Bilerne indsamler også restaffald fra byens miljøstationer og der bliver indsamlet restaffald på genbrugspladserne under navnet rest efter sortering. Restaffaldet fragtes til forbrændingsanlægget hos Energnist, som Fredericia ejer sammen med 16 andre kommuner.  

Når bilen ankommer, bliver den først vejet inden den tipper læsset i affaldssiloen, og så bliver den vejet igen bagefter, så man ved præcist hvor meget restaffald, den har haft med. Affaldet løftes fra affaldssiloen med to affaldsgrabber op i en kæmpestor tragt. Når grabben er ført væk fra tragten, åbnes den og affaldet lukkes ned i forbrændingsovnene. Medarbejderen i kontrolrummet kontrollerer løbende hvilket affaldstyper, der ryger i ovnene for at holde varmen jævn og indenfor de rette niveauer. Noget affald brænder godt fx plast, som indeholder olie. Mens andet affald brænder mindre godt fx det våde madaffald. Mængderne af madaffald er dog faldende hos Energnist, eftersom kommuner og virksomheder i højere grad sorterer det fra. 

Ovnene kan rumme op mod 6.000 tons affald ad gangen og op mod 155.000 tons om året. Forbrændingsanlægget producerer årligt ca. 345.000 MWh varme, som ryger direkte på fjernvarmenettet og svarer til forbruget hos ca. 25.000 husstande. Derudover produceres ca. 45.000 MWh el til elnettet, som svarer til forbruget hos ca. 8.000 husstande. 

Tidligere modtog Energnist langt større affaldsmængder til forbrænding, end de gør i dag. Så sent som 2018-2020 modtog de så meget affald, at de ikke kunne følge med og nå at brænde det hele. I stedet oplagrede man store mængder, og kunne på den måde sæsonforskyde forbrændingen, så man brændte mere af om vinteren hvor behovet for varmeproduktionen er større. I dag bliver langt mere affald sorteret bedre, og det kan mærkes tydeligt hos Energnist.  

Kilde: Energnist

Haveaffald er, af naturlige grunde, en sæsonbetonet affaldstype, der stiger markant i sommerperioden og borgerne i Fredericia afleverer hvert år i ca. ca. 7.500 ton haveaffald på de to genbrugspladser. Faktisk udgør haveaffaldet i sommerperioden ca. 25 % af de samlede affaldsmængder hos Affald & Genbrug. Haveaffaldet bliver lavet til kompost, som borgere frit kan hente og bruge hjemme i haven igen – op mod 5.000 ton kompost bliver det til årligt. Men det ville faktisk være endnu bedre, hvis haveaffaldet bare blev liggende i haverne i Fredericia.  

Haveaffald som bliver brændt eller komposteret bliver nedbrudt hurtigt, hvilket frigiver al den CO2, som ellers var lagret i det organiske materiale. Haveaffald, som får lov til at ligge i haven, bliver nedbrudt langsomt og man opbygger dermed et lager af CO2 i haven i form af grene, døde stammer og blade, der er under nedbrydning. Hvis alle danskere lod haveaffaldet ligge, ville det lagre omkring 600.000 tons CO2 eller op mod en halv procent af Danmarks 70 procents reduktionsmål for 2030. 

Samtidig står vi i en global biodiversitetskrise og Danmark er et af de mest naturfattige lande i Europa. Over 1.800 arter i Danmark er truede og haveejere kan bidrage til at skabe bedre betingelser for biodiversiteten. Her er haveaffaldet en vigtig ressource, som skaber levesteder og føde for en masse forskellige dyr, insekter og svampearter.  

Kilder: Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening. 

Rent træ fra genbrugspladserne bliver kørt på deponiet hvor Bakkegaard Recycling grovsorterer det og kværner det i en maskine, så det bliver neddelt til stykker på ca. 1-30 cm. Under sorteringen bliver træ med polstring sorteret fra og det samme gør tryktræ og træ, som er behandlet med udendørs maling. Tryktræ og udendørs maling indeholder nemlig nogle kraftige stoffer, som ikke egner sig til indendørs brug, så det er vigtigt at få sorteret fra. Træet bliver bl.a. sendt til Kronospan på Djursland hvor det genanvendes til spånplader.  

Kronospan starter med at finsortere det neddelte træ så den sidste smule plast, metal, glas og sten sorteres fra og træet neddeles yderligere til små stykker af på få millimeter. Træet tørres og deles ud på store plader, hvor der tilføjes lim til træblandingen. Spånpladerne starter med at være ca. 12-15 cm høje og bliver så trykket og komprimeret under varme, så de til sidst er under 2 cm høje. Kronospans maskine er i gang hele døgnet og producerer en uendelig bane af spånplade, som løbende skæres ud i plader. I alt omsætter virksomheden 270.000 tons genbrugstræ til spånplader hvert år.  

Kilde: Bakkegaard Recycling, Kronospan.  

Dæk er lavet af gummi, der er et naturmateriale som produceres ved at tappe saften fra gummitræer i troperne. På verdensplan kasseres i omegnen af 20 millioner ton nedslidte dæk årligt og mængden stiger støt med ca. 4 % flere kasserede dæk hvert år på verdensplan. Dækfraktionen fra genbrugspladserne i Fredericia sendes til genanvendelse hos Genan i Viborg. 

Udover gummi består dæk også af tekstil og stål. Tekstilfibrene bruges til at stabilisere og forstærke dækkene, og kan ikke ses med det blotte øje, da de er indlemmet i gummilagene. Stålet i dækkene gør dem robuste, så de kan modstå varme og ujævnheder på vejene.  

Hos Genan bliver dækkene renset, knust og neddelt. Outputtet af genanvendelsesprocessen består af 75% gummigranulat og -pulver, 15% stål og 10% tekstilfibre. Det frasorteres stål bruges i produktionen af nye stålprodukter, og gummigranulatet og –pulveret kan ligeledes bruges i produktionen af nye gummiprodukter som erstatning for jomfrueligt gummi.  

Kilde: Genan

Tagpap sendes til Tarpaper Recycling i Herning. Tagpappet indeholder bitumen, der er et stof, som oprindeligt stammer fra råolie. Ved at genanvende tagpappet i produktionen af asfalt, kan man spare energi og CO2. Faktisk består tagpap af ikke mindre end 55 % bitumen, hvilket er ti gange mere, end der er i asfalt. Hos Tarpaper Recycling bliver tagpappet neddelt til små stykker granulat, som kan bruges direkte i produktionen af ny asfalt som erstatning for 1/3 af indholdet af bitumen i asfaltproduktionen.  

Kilde: Tarpaper Recycling 

Flamingo, eller EPS som det egentlig hedder, sendes til Bewi i Hedensted. Flamingo er et meget let materiale fordi det består af 98 % luft. Flamingo holder godt på både varme og kulde, og så er det meget stødabsorberende og bruges derfor i cykelhjelme og autostole. Hos Bewi bliver materialet udsat for tryk og varme, så det bliver til en flydende, kompakt masse, hvorefter det bruges til at producere ny flamingo. De nye flamingoprodukter kan laves af 100 % genanvendt flamingo og materialet kan genanvendendes uendeligt mange gange - hvis altså det bliver sorteret rigtigt og ikke ender i restaffaldet.  

Kilde: Bewi

Batterier kan afleveres på genbrugspladsen eller i fire-liters fryseposer med knude på toppen af restaffaldsbeholderen. Danskerne fejlsorterer 1.210 ton batterier årligt, som fx ender i restaffaldet samt 175 ton, der ender i småt elektronik, fordi de ikke tages ud når elektronikprodukterne kasseres. Batterier kan indeholde giftige stoffer og materialer, som kan genanvendes, og derfor er det vigtigt, at de bliver sorteret rigtigt.  

Batterierne samles i et dansk anlæg, hvor de bliver manuelt finsorteret efter type fx de almindelige alkalibatterier, de runde og flade knapcellebatterier og de genopladelige Lithimon batterier. Herefter sendes de til forskellige behandlingsanlæg bl.a. i Nordtyskland, Finland, Frankrig og Polen. Her bliver batterierne separeret i fraktioner fx jern og plast, og man udvinder råstoffer fx bly, kobber, nikkel, mangan, kobolt, jern, messing, zink og aluminium. Samlet set, kan ca. 60 % af batteriernes komponenter genanvendes i nye produkter. 

Kilde: Elretur 

Hårde hvidevarer såsom vaskemaskiner, opvaskemaskiner og tørretumblere sendes til genanvendes ved H. J. Hansen Recycling Group i Odense. De elektroniske komponenter udgør gennemsnitligt mindre end 5 % af de hårde hvidevarer mens genanvendelige materialer såsom stål, rustfrit stål, kobber, glas og plast udgør 95 % af et gennemsnitligt produkt i kategorien. Ca. 285.000 kølemøbler bliver skrottet om året i Danmark hvilket svarer til knap 8.000.000 kg. genanvendeligt jern om året. 

De hårde hvidevarer er under producentansvaret for elektronik og håndteres derfor som en del af WEEE-ordningen. De sendes til H. J. Hansen hvor de genanvendes efter præcis samme metode som containeren med kommunejern og det husstandsindsamlede metal.  

Kilder: H. J. Hansen Recycling Group, UN Environmental Programme