Træstativ med klare sække i og piktogrammer på ydersiden.

Hvad henter vi hos dig?

I Danmark er det lovpligtigt at sortere i 10 forskellige affaldstyper, som hentes ved din husstand. I Fredericia tilbyder vi desuden afhentning af yderligere typer. 

Se hver affaldstype nedenfor, og bliv klogere på hvad vi henter ved dig og hvordan du skal sortere. 

MADAFFALD må ikke være pakket ind i emballage såsom plast, glas eller metal. Dog skal det pakkes i en affaldspose - husk at binde dobbeltknude. Madaffald bliver genanvendt til biogas og gødning til marker.


Ja tak

  • Mad i alle afskygninger, fx madrester og mad med mug
  • Kaffefiltre og teposer
  • Æggeskaller
  • Ben, fx fra fjerkræ og spareribs
  • Afskårne blomster og krydderurter

Nej tak

  • Bionedbrydelige affaldsposer
  • Jord, fx fra en potteplante (jord)
  • Haveaffald (haveaffald)
  • Servietter, køkkenrulle og håndklædepapir (restaffald)
  • Kattegrus, dyreekskrementer og dyrestrøelse (restaffald)
  • Bagepapir og muffinpapir (restaffald)

RESTAFFALD er resten efter sortering, altså de ting, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Restaffald bliver brændt og lavet til varme og el.


Ja tak

  • Beskidt emballage af pap og papir
  • Chips- og kaffeposer med metalfilm
  • Gavepapir og servietter
  • Cigaretskodder og snus
  • Hygiejnebind og bleer
  • Aske (helt afkølet i tætlukket pose)

Nej tak

  • Genanvendeligt affald, fx plast, glas og papir
  • Flamingo (flamingo)
  • Kemikalier (farligt affald)
  • Elpærer og batterier (farligt affald)
  • Trykflasker (farligt affald)
  • Kanyler og medicinrester (apotek)

PAP skal være rent, tørt og uden plastomslag. Husk at folde det sammen, så der er plads til mere. Pap bliver genanvendt til nyt pap.


Ja tak

  • Papkasser, paprør og papemballage
  • Skotøjsæsker
  • Karton
  • Æggebakker

Nej tak

  • Beskidt og vådt pap (restaffald)
  • Beskidt mademballage (restaffald)
  • Papkrus og andet plastbelagt pap (restaffald)
  • Mad- og drikkekartoner (mad- og drikkekartoner)
  • Plastomslag (blød plast)

PAPIR skal være rent, tørt og uden plastomslag. Papir bliver genanvendt til nye papirprodukter.


Ja tak

  • Aviser, reklamer, magasiner, brochurer
  • Kopipapir
  • Kuverter med eller uden rude

Nej tak

  • Vådt og beskidt papir (restaffald)
  • Gavepapir og bagepapir (restaffald)
  • Papirsposer til fødevarer, fx havregryn og sukker (restaffald)
  • Engangstallerkener (restaffald)
  • Bøger (genbrug)
  • Sølvpapir (metal)

GLAS skal tømmes og skrabes. Du må gerne lade låget sidde på - det bliver sorteret fra til genanvendelse. Glas bliver genanvendt til nye glasprodukter.

Ja tak

  • Glasflasker (uden pant)
  • Konservesglas
  • Drikkeglas
  • Pilleglas

Nej tak

  • Porcelæn (sanitet)
  • Kemikalieflasker (farligt affald)
  • Elpærer (genbrugsplads, farligt affald)
  • Spejle, keramik og ildfaste fade (deponi)
  • Grydelåg af glas (deponi)

METAL skal tømmes og skrabes. Metal bliver genanvendt til nye metalprodukter.

 

Ja tak

  • Konservesdåser og låg
  • Øl- og sodavandsdåser (uden pant)
  • Sølvpapir
  • Alubakker
  • Fyrfadslysholdere og kapsler
  • Søm og skruer

Nej tak

  • Øl- og sodavandsdåser med pant (pantautomat)
  • Spraydåser (farligt affald)
  • Metal med kemikalier (farligt affald)
  • Stort metal, fx gryder, stoleben og cykler (genbrugsplads, metal)

HÅRD PLAST skal tømmes og skylles. Hård plast kan du tromme på, blød plast kan du binde knude på. Plast bliver genanvendt til nye plastprodukter.


Ja tak

  • Hård plast, fx bøtter, bakker, låg og dunke (uden pant)

Nej tak

  • Plastposer (blød plast)
  • Plastfolie (blød plast)
  • Gummistøvler, regntøj og luftmadrasser (deponi)
  • Baderinge og badedyr (deponi)
  • Nedløbsrør og tagrender (hård PVC)
  • Beholdere med kemikalier, fx acetone og ukrudtsmiddel (farligt affald)

BLØD PLAST skal tømmes og skylles. Blød plast kan du binde knude på, hård plast kan du tromme på. Plast bliver genanvendt til nye plastprodukter.


Ja tak

  • Blød plast, fx poser, folier og film

Nej tak

  • Gummistøvler, regntøj og luftmadrasser (deponi)
  • Baderinge og badedyr (deponi)
  • Poser med metalfilm, fx chipsposer, visse slikposer og vinposer (restaffald)
  • Gavebånd (restaffald)

MAD- & DRIKKEKARTONER skal tømmes, skylles og presses. Du må gerne lade låget sidde på - det bliver sorteret fra til genanvendelse. Mad- og drikkekartoner bliver genanvendt til nye produkter.


Ja tak

  • Drikkekartoner til, fx mælk, juice og kakao
  • Madkartoner til, fx yoghurt, bønner, linser og flåede tomater

Nej tak

  • Pap og papir (pap eller papir)
  • Smørbakker (hård plast)
  • Beskidte pizzabakker (restaffald)

TEKSTILAFFALD må gerne være slidt, hullet og plettet, men det skal være tørt og ikke indsmurt i olie eller kemikalier. Tekstilaffald bliver genanvendt til nye tekstilprodukter.


Ja tak

  • Tekstiler, som ikke kan bruges igen
  • Tøj, fx t-shirts, underbukser og jeans
  • Enlige strømper og handsker
  • Klude, viskestykker og håndklæder
  • Tøjdyr og bamser
  • Stofrester og garn

Nej tak

  • Brugbart tøj og andre tekstiler (grøn zone eller genbrugsbutik)
  • Brugbare tasker, sko og bælter (grøn zone eller genbrugsbutik)
  • Tekstiler, som er våde, indsmurt i olie eller kemikalier (restaffald)
  • Klude med selvantændelig olie (gøres våde, lægges i pose og afleveres på genbrugspladsen til farligt affald)

FARLIGT AFFALD skal pakkes i original emballage og stå oprejst, så indholdet ikke kan løbe ud. Farligt affald bliver sendt til specialbehandling.


Ja tak

  • Spraydåser
  • Neglelak
  • Lightere
  • Acetone
  • Maling
  • Afkalknings- og ukrudtsmidler

Nej tak

  • Batterier (batterikasse eller genbrugsplads)
  • Småt elektronik (elektronikkasse eller genbrugsplads)
  • Beholdere fra shampoo, creme og make-up (hård plast)
  • Kanyler og medicinrester (apotek)
  • Ammunition, sprængstoffer og våben (kontakt politiet telefonisk)
  • Skarpe genstande, fx glasskår og gamle knive (genbrugsplads)

BATTERIER indeholder værdifulde ressourcer, som ikke må ende i din skraldespand. 


Ja tak

  • Husholdningsbatterier
  • Genopladelige batterier

Nej tak

  • Elektroniske apparater over 50 cm (genbrugsplads, stort elektronik)
  • Batterier (batterier)
  • Pærer og lyskilder (farligt affald)  
  • Elcykel-batterier (farligt affald)

SMÅT ELEKTRONIK indeholder værdifulde ressourcer og skilles ad, når delene genanvendes eller specialbehandles. 


Ja tak

  • Elektroniske apparater under 50 cm
  • Mobiltelefoner, tablets og laptops
  • Legetøj med elektronik
  • Opladere og ledninger
  • Mindre husholdningsapparater
  • Lomme- og cykellygter

Nej tak

  •  Elektroniske apparater over 50 cm (genbrugsplads, stort elektronik)
  • Batterier (batterier)
  • Pærer og lyskilder (farligt affald)  

FLAMINGO skal være rent. Flamingo bliver genanvendt til nye plastprodukter.


Ja tak

  • Ren flamingo i alle farver 

Nej tak

  • Beskidt flamingo (restaffald)
  • Skumplast (restaffald)